Alle spørgsmålene fra læringsdialogen herunder - se svar ved at klikke på emne
Farmako
Dynamik og Kinetik
- Videoer -
SosuPlay
Farmakodynamik - Længde 5:40 min
Se speech på tekst (100% gengivet fra video)
Længde på video 25:58
Farmakokinetik - Længde 3:07
Se speech på tekst (100% gengivet fra video)
Længde på video 25:58
Avanceret farmakodynamik - Længde 25:58 min
Længde på video 25:58
Avanceret farmakokinetik - Længde 58:55
Længde på video 55:16
Tablettens vej gennem kroppen
Indtagelse gennem munden
(Per Os)
Spiserør
(Oesophagus)
Mavesæk
(Ventrikel)
Opløsningsprocessen af lægemidlet starter i mavesækken
Absorptionsfasen
Tyndtarm
(Jenunum)
Tyndtarmens indvendige slimhinde er forsynet med villi’er og mikro villi’er som absorbere lægemiddelstoffet sammen med andre næringsstoffer og fører det videre ud i kapillærnettet til portåre systemet.
Villi'er er små fimrehår med et stort overfladeareal som optager næringsstoffer fordøjet i tarmen og overfører dem til blodet.
Portåre venen leder blodet med lægemiddelstof til leveren
(Portal vein)
Leveren
(Hepar)
First pass metabolism
I leveren omdannes lægemidlet til metabolitter som er kemiske forbindelser.
Distributionsfasen til
Muskler, celler eller væv
Hjertet
(Cor)
Blodet med metabolitter ankommer fra leveren og pumpes rundt i lunge og legemskredsløb.
Hver en blodcelle er omkring ét minut om at cirkulere en hel omgang rundt i blodkredsløbet og vende tilbage til udgangspunktet, så metabolitterne kommer rundt i kroppen mange gange indtil virkningsstedets receptorer eller enzymer er mættet eller der ikke er mere aktivt lægemiddelstof tilbage i blodbanen.
Elimination
Ekskretion
Selvom nyrerne og galdeblæren spiller den største rolle kan ekskretion også finde sted gennem sved, spyt eller ekspirationsluft.
Galdeblæren
(Vesica biliaris)
De fedtholdige rester går gennem galdeblæren og udskilles som fæces
Nyrerne
(Renes)
De vandholdige rester går gennem nyrerne og udskilles som urin
Farmakologi spørgsmål fra læringsdialog
🡇
Indikation
Før man igangsætter en medicinsk behandling skal der være en videnskabelig evidensbaseret indikation på at præparatet kan have en positiv effekt i forhold til den stillede diagnose eller patientens symptomer.
Eksempel:
Påvist pneumonia (lungebetændelse), forårsaget af bakterier udgør en indikation for at igangsætte penicilinbehandling, da der er evidens for at dette KAN have en helbredende virkning.
Kontraindikationer
Penicilinallergi udgør en kontraindikation for behandling af pneumonia med penicilin.
Se mere på SosuPlay
Link på vej
Virkning
Når lægen ordinerer et lægemiddel til en patient skal han/hun forsøge at ramme en virkning der gør, at patienten har bedst virkning af det givne medikament.
Lægen skal derfor, inden for den såkaldte terapeutiske bredde, ramme den optimale effekt – så patienten får så få bivirkninger som muligt.
Ceiling effekten er en effekt af lægemidler, hvor en stigende dosis ikke fører til øget virkning, men kun øgede bivirkninger, da receptorer eller enzymer har nået mætningspunktet.
Bivirkning
Bivirkninger defineres som skadelige og utilsigtede reaktioner, der indtræder ved anvendelse af sædvanlige terapeutiske doser af et lægemiddel.
Kendte bivirkninger kan ses på Promedicin og i medikamenternes indlægssedler.
Se mere på SosuPlay
Link på vej
Interaktioner
Ved en lægemiddelinteraktion forstås, at et lægemiddels farmakodynamik eller farmakokinetik påvirkes af et andet lægemiddel.
Farmakodynamiske interaktioner forekommer, når to (eller flere) lægemidler har indvirkning på samme receptor, målorgan eller fysiologiske system.
Farmakokinetiske interaktioner kan principielt forekomme på alle trin i et lægemiddels vej gennem organismen, det vil sige i både absorptionsfasen, distributionsfasen og eliminationsfasen.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier.
Se mere på SosuPlay
Link på vej
Terapeutisk bredde
Den terapeutiske bredde beskriver det område mellem den minimale effektive dosis (MED) og den minimale toksiske dosis (MTD) af et lægemiddel.
Terapeutisk index
Alle lægemidler har potentialet til i forkerte mængder at blive giftige for patienterne.
Terapeutisk indeks fremkommer ved at dividere toksisk dosis med effektiv (virknings) dosis.
Et højt terapeutisk index = lille forgiftningsrisiko
Eks: er toksisk dosis 2000mg og effektiv dosis 50mg er terapeutisk index 2000/50 = 40 (Skrives T40)
Et lavt terapeutisk index = høj forgiftningsrisiko
Fordi der kun er en lille margenen mellem virkningsdosis og forgiftningsdosis.
Eks: er toksisk dosis 30mg og effektiv dosis 10mg er terapeutisk index 30/10 = 3 (Skrives T3)
Se mere på SosuPlay
Link på vej
Sikker kommunikation
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2007) har udgivet Håndbog i sikker mundtlig kommunikation, hvori der beskrives tre forskellige kommunikationsformer, som har til formål at gøre kommunikationen præcis og sikker:
tjek-svar
skriv-ned-og-læs-op
ISBAR-kommunikation
ISBAR står for identifikation, situation, baggrund, analyse og råd.
Sikker dokumentation
En måde at sikre korrekt og entydig dokumentation af lægemidler på er ved at anvende et fælles elektronisk medicinsystem for læger og plejepersonale, så der undgås overførselsfejl fra ét system til et andet.
Dette kaldes at anvende enstrenget medicinhåndtering
Eksempler på enstrengede systemer er elektronisk patientmedicinering (EPM) og fælles medicinkort (FMK)
Risikosituationslægemidler
Autorisation og pligter
Pligter som autoriseret sundhedsperson:
Udvise omhu og samvittighedsfuldhed
Oplysnings- og indberetningspligt
Journalføringspligt
Pligter som sundhedsperson:
Rapportering af utilsigtede hændelser
Sikring af patientens selvbestemmelsesret:
- informeret samtykke
- stiltiende samtykke
- mundtligt samtykke
- skriftligt samtykke
ISBAR
Ved kontakt til andre professionelle (vagtcentral, lægevagt, sygeplejerske, ambulancereddere) om en patients tilstand, skal du beskrive situationen kort og præcist.
Flere steder anvender man redskabet ISBAR for at få systematik i kommunikationen. ISBAR skal sikre, at oplysninger bliver udvekslet mellem fagpersoner på en sikker og entydig måde.
Klik på billedet for forstørrelse
Utilsigtede hændelser (UTH)
Begrebet utilsigtet hændelse (UTH) er forholdsvis nyt i det danske sundhedsvæsen og anvendes som betegnelse for fejl begået af sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsnet.
Forværringer, skader og dødsfald relateret til borgerens sygdom er ikke utilsigtede hændelser. Ligeledes er bivirkninger fra medicin heller ikke utilsigtede hændelser.
Kategorier af utilsigtede hændelser
En skadevoldende hændelse er en hændelse, hvor patienten som følge af sundhedsvæsnets handlinger eller mangel på samme er blevet skadet.
En påført risiko er en hændelse, hvor patienten som følge af sundhedsvæsnets handlinger eller mangel på samme er blevet påført en risiko for en skadevoldende hændelse.
En nærhændelse er en fejl, der når at blive korrigeret i tide, inden den får konsekvenser for patienten.
Typer af utilsigtede hændelser
Den største andel af utilsigtede hændelser vedrører medicineringsfejl som er det aktuelle her
Delegation
Behandling med receptpligtige lægemidler, som er forbeholdt læger, kan godt delegeres til andre sundhedspersoner, herunder sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Typer af delegation:
-Konkret delegation -
Ved konkret delegation delegeres en konkret medicineringsopgave, der vedrører en konkret patient, fx medicingivning som faste ordinationer eller éngangsordinationer.
-Rammedelegation -
Specifik rammedelegation vedrører en specifik patient i specifikke situationer, hvor der forud for delegationen er taget stilling til behandlingen i de specifikke tilfælde.
Det kan fx være vurdering af behovet for p.n.-medicin ud fra en fastsat ramme, eller medicin efter skema, hvor dosis er variabel og typisk afhænger af blodprøvesvar, fx insulinbehandling ud fra blodglukosemåling eller blodfortyndende behandling ud fra koagulationsfaktorer
Generel rammedelegation vedrører en generel, men veldefineret patientgruppe, uden at der nødvendigvis forinden er taget stilling til, om eller hvornår behandlingen iværksættes i forhold til den enkelte patient.
Det kan fx være en lokal instruks, der giver medhjælpen mulighed for at starte behandling med hyppigt anvendt medicin i afdelingen, fx Klyx.
Medhjælp
En læge kan benytte både autoriseret og ikkeautoriseret personale som medhjælp til at håndtere receptpligtige lægemidler – uanset uddannelse og baggrund. Der er typisk tale om personer, som er
Der er typisk tale om personer, som er:
- autoriserede fx sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter
- ikke-autoriserede, og som udfører sundhedsfaglige opgaver, fx social- og sundhedshjælpere
- ansatte på sociale botilbud og i institutioner, der ud over lægemiddelhåndtering ikke primært varetager sundhedsfaglige opgaver, fx pædagoger.
Når man påtager sig rollen som medhjælp i forbindelse med medicingivning, følger der er række forpligtelser med:
- Medhjælpen må aldrig foretage ændringer af en ordination
- Hvis medhjælpen ikke mener at kunne varetage håndteringen af et lægemiddel forsvarligt, skal medhjælpen sige fra over for opgaven
- Medhjælpen skal meddele relevante observationer i forbindelse med medicingivning, fx hvilke bivirkninger patienten oplever
Videredelegation (Opgaveoverdragelse)
Speciel Farmakologi
Speciel farmakologi er den del af farmakologien, der giver en systematisk oversigt over de enkelte lægemidlers og lægemiddelgruppers egenskaber. Herunder kan ses en oversigt over de anatomiske hovedgrupper, der findes inden for den specielle farmakologi.
Odontologisk medicinvejledning
Mundhule og tænder
Syrerelaterede sygdomme
Funktionelle gastro-intestinale tilstande
Kvalme og opkastning
Levercirrose
Autoimmun hepatitis
Midler mod galdesten og hepatobiliære sygdomme
Kolestatisk hudkløe
Obstipation
Infektiøse og inflammatoriske tarmsygdomme
Svær overvægt
Eksokrin pancreasinsufficiens
Diabetes mellitus
Vitaminer
Mineraler
Andre stofskiftesygdomme
Tromboemboliske sygdomme
Hæmostatika
Jernmangel
Andre midler mod anæmi
Megaloblastær anæmi
Shockbehandling
Blodsubstitutter, infusionsvæsker m.m.
Porfyri
Akut koronart syndrom
Hjerteinsufficiens
Hjertearytmier
Middel til forsinkelse af ductus arteriosuslukning
Midler til lukning af ductus arteriosus
Arveligt angioødem
Stabil angina pectoris
Hypertensio arterialis
Ortostatisk hypotension
Pulmonal hypertension
Diuretika
Perifere kredsløbsforstyrrelser
Hæmorider og analfissur
Varicemidler
β-receptorblokerende midler
Calciumantagonister
Midler med virkning på renin-angiotensinsystemet
Dyslipidæmi
Generelt om hudmidler
Svampeinfektioner i huden
Hudbeskyttende midler
Midler til sårbehandling
Lokalbedøvende hudmidler
Psoriasis
Rosacea
Antibakterielle og antivirale hudmidler
Eksem
Glukokortikoider til udvortes brug
Acne
Urticaria
Andre dermatologiske midler
Infektioner i vagina
Uteruskontraherende og uteruskontraktionshæmmende midler
Kontraceptiva til lokal brug
Hormonale kontraceptiva
Antiandrogen og østrogen i kombination
Tilstande relateret til kønshormoner
Kvindelige kønshormoner (hormonsubstitution og hormonterapi)
Gonadotropiner og andre ovulationsstimulerende midler
Androgener
Midler mod hyperseksualitet
Hyperprolaktinæmi
Nedre urinvejssymptomer (Lower Urinary Tract Symptoms, LUTS)
Erektions- og ejakulationsforstyrrelser
Benign prostatahyperplasi
Nyre- og uretersten
Hypofyse- og hypothalamushormoner
Binyrebarkhormoner
Thyroideahormoner
Pancreashormoner
Vejledning i brug af antibiotika
Allergi over for antibiotika
Oversigt over mikroorganismer
Antibiotika virkemåde og resistens
Principper for behandling med antibiotika
Antibakterielle midler til lokal brug
Antibakterielle midler til inhalation
Antibakterielle midler til systemisk brug
Systemiske svampeinfektioner
Tuberkulose og andre mykobakterioser
Pneumocystis jirovecii
Virusinfektioner
Immunsera og humane immunglobuliner
Generelt om vacciner og vaccination
Det danske børnevaccinationsprogram
Andre vacciner overvejende anvendt til børn
Vacciner, der fortrinsvis anvendes til voksne
Antineoplastiske midler
Antidoter ved cytostatikabehandling
Endokrin terapi
Immunstimulerende midler
Immunsupprimerende midler
Inflammatoriske reumatiske sygdomme
Arthritis urica og anden symptomgivende hyperurikæmi
Spasticitet
Perifert virkende muskelrelaksantia
Centralt virkende muskelrelaksantia
Antirynkebehandling med botulinum A-toxin
Osteoporose
Osteoartrose
Andre sygdomme i bevægeapparatet
Anæstetika
Malign hypertermi
Lokalanalgetika
Smerter
Migræne og anden hovedpine
Epilepsi
Parkinsons sygdom
Bevægeforstyrrelser
Restless Legs Syndrome
Multipel (dissemineret) sklerose
Amyotrofisk lateral sklerose
Skizofreni
Bipolar lidelse
Angst
Søvnløshed
Depression
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse)
Narkolepsi og andre hypersomnier
Demens
Andre midler mod lidelser i nervesystemet
Afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler
Alkoholrelaterede problemer
Tobaksafhængighed
Midler mod intestinale protozoer
Malaria
Leishmaniasis
Infektioner med helminter
Intestinale rundorme (nematoder)
Midler mod parasitære infektioner
Scabies
Lus
Sygdomme i næse og bihuler
Mund-, svælg- og halsmidler
Astma og KOL
Lungefibrose
Cystisk fibrose
Hoste
Overfølsomhed
Andre midler mod lidelser i respirationsorganerne
Typer af øjenmidler
Infektiøse øjenlidelser
Inflammatoriske øjenlidelser
Glaukom
Allergisk betinget conjunctivitis
Andre øjenmidler
Sygdomme i det ydre øre
Sygdomme i det indre øre
Allergener
Antidoter
Jernchelerende midler
Hyperkaliæmi
Hyperfosfatæmi
Forstyrrelser i calciumstofskiftet
Medicinske gasser
Ernæring til større børn og voksne
Ernæring til spædbørn og småbørn
Opløsnings- og fortyndingsvæsker
Kontraststoffer
Diagnostika til påvisning af blærecancer
Akut højdesyge