– Psykiatriens organisering og grundsyn i psykiatrien, målsætning og værdier
– Stress-sårbarhedsmodellen.
- “Speed-dating”
- Intro til temaet om psykiatri v. Tine og Naia
- “Walk and listen” med oplæg som lydfil om psykiatriens historie og grundsyn i psykiatrien (27 min.)
- Se film fra CFU “Psykiatriens historie” (27 min.)
- Intro til stress/sårbarhedsmodellen v. Marie og Naia
- Efter frokost
- Dobbeltcirkler (om grundsyn i psykiatrien og stress/sårbarhedsmodellen)
- Mindmap over udviklingspsykologi (Stern, Bowlby og Freud)
- Hjemmearbejde efter x-ud: Arbejde indivduelt med hændelse 1/storyline
Sigmund Freud: Personlighedsmodel – Overjeget – jeg’ et – det’et
Udviklingspsykologi
Daniel Stern: Det første år i et barns liv har betydning for hvordan bliver bliver i voksenlivet. Kerne selvet er udviklingen hvor barnet får fornemmelsen af at være et fysisk selvstændig enhed/individ. Efter 7 måneder er den grundlæggende fornemmelse af kerneselvet etableret.
John Bowlby: Tilknytningsteorien – Hvis barnet behov for tilknytning dækkes så vil barnet i voksenlivet kunne indgå i sunde relationer til andre.
Han beskriver 4 forskellige tilknytningsformer.
Den sikre tilknytning – Den ængstelige tilknytning – den afvisende tilknytning – den desorienterede tilknytning
Aaron T. Beck:
Kognitiv terapi blev brugt af psykiateren Aron T Beck i 50’erne og fokuserer på at mennesker, som bliver deprimerede, oftest har en tendens til at tænke negativt om sig selv og fortolke det de oplever på en negativ måde.
Udgangspunktet er, at den måde vi tænker om os selv, vores muligheder og omgivelser påvirker vores følelser. Følelser er på den måde ikke noget ”man bare har” og som er upåvirkelige af ens intellekt.
Jean Piaget var en schweizisk udviklingspsykolog, der er kendt for sin teori om kognitiv udvikling. Han mente, at børns tanker og mentale processer gennemgår en række stadier, der er universelle og følger en bestemt rækkefølge.
Piagets teori om kognitiv udvikling bygger på antagelsen om, at børn aktivt konstruerer deres viden om verden gennem interaktion med deres fysiske og sociale miljø. Ifølge Piaget opstår kognitiv udvikling som et resultat af den konstante balance mellem assimilation og akkommodation.
Assimilation betyder, at et barn integrerer nye oplevelser eller information i eksisterende mentale strukturer eller skemaer. Hvis et barn for eksempel har dannet en skema for en hund, vil det barnet møder som “hundelignende” blive assimileret til denne eksisterende skema.
Akkommodation betyder derimod, at barnet tilpasser sine eksisterende mentale strukturer eller skemaer for at imødekomme nye oplevelser eller informationer, der ikke kan assimileres. Hvis et barn for eksempel møder en kat, kan det ikke blot assimilere den til dets eksisterende hundeskema. Det bliver nødt til at skabe et nyt skema for at rumme forskellene mellem hunde og katte.
Piaget identificerede fire hovedstadier af kognitiv udvikling:
Sensorimotorisk stadium (fødsel til ca. 2 år): Børn udforsker verden gennem sanser og motoriske handlinger. De udvikler objektpermanent (forståelsen af, at objekter eksisterer, selvom de ikke kan ses) og udvikler gradvist evnen til symbolsk tænkning.
Præoperationelt stadium (ca. 2 til 7 år): Børn udvikler sprog og bruger symboler til at repræsentere objekter og begivenheder. De viser begrænset logisk tænkning og har vanskeligt ved at forstå andres perspektiver.
Konkret operationelt stadium (ca. 7 til 11 år): Børn udvikler evnen til at udføre mentale operationer på konkrete objekter og begivenheder. De viser mere logisk og systematisk tænkning, men har stadig svært ved at tænke abstrakt.
Formelt operationelt stadium (fra ca. 11 år og opefter): Børn udvikler evnen til abstrakt og logisk tænkning. De kan håndtere hypotetiske situationer, tænke i fremtiden og udføre mere komplekse problemløsningstasks.
Piagets teori har været meget indflydelsesrig inden for udviklingspsykologi og pædagogik. Mens teorien har modtaget kritik og er blevet suppleret af nyere forskning, har den stadig bidraget væsentligt til vores forståelse
Ordforklaringer
Psykose:
Når man er psykotisk, smelter virkelighed og fantasi sammen. Man kan føle sig forfulgt eller høre stemmer, ingen andre kan høre. Den mest alvorlige og mest almindelige form for psykotisk sindslidelse er skizofreni.
Influensfænomen:
Man bliver påvirket af ydre ting, f. eks. tanketyveri, tankepåførsel, udefra kommende styring af følelser og bevægelser.
Derealisering:
Derealisering er en psykisk tilstand, hvor en person oplever en forvrænget opfattelse af den omgivende virkelighed. Det kan føles som om verden omkring dem er uvirkelig, fremmed eller fjern. Personen kan have sværende ved at føle sig til stede i øjeblikket eller føle en adskillelse mellem sig selv og omgivelserne.
Depersonalisation:
Depersonalisation er en psykisk tilstand, hvor en person oplever en følelse af adskillelse eller frakobling fra ens eget selvfølelse, krop eller sind. Det kan føles som om man er en udenforstående betragter af ens eget liv eller som om ens egen identitet og eksistens er forvrænget eller uvirkelig.
Anhedoni:
Anhedoni er en psykologisk tilstand, der karakteriseres ved en manglende evne til at føle glæde, fornøjelse eller interesse i aktiviteter, der normalt ville være behagelige. Det er en af hovedsymptomerne ved depression og kan også forekomme som en del af andre psykiske lidelser.
Anhedoni er ofte forbundet med depression, men det kan også være en del af andre psykiske lidelser, såsom bipolar lidelse, skizofreni eller nogle former for angstlidelser. Det kan også være forbundet med visse medicinske tilstande eller brug af visse lægemidler.
Dissociative tilstande:
Dissociative tilstande, også kendt som dissociative lidelser eller dissociative tilstande, er en gruppe af psykiske lidelser, der er karakteriseret ved en midlertidig eller vedvarende oplevelse af adskillelse eller frakobling fra ens egen identitet, tanker, følelser eller erindringer. Dissociation er en forsvarsmekanisme, hvor sindet skaber en form for adskillelse for at beskytte individet mod overvældende eller traumatiske oplevelser.
Dissociative lidelser kan være forbundet med tidligere traumatiske oplevelser, såsom seksuelt misbrug, fysisk vold eller alvorlige ulykker. De kan også være resultatet af en kombination af biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer.
Læringsvideo_ Intro til psykiatrien - historie og organisering.mp4
Tags historie:
Tags organisering: Mennesket i centrum - Mennesker er ikke en sygdom, mennesker har en sygdom -
PSYKIATRISK CENTER AMAGER
Ved indlæggelse
Kontaktperson
Når du bliver indlagt på Psykiatrisk Center Amager, får du en sundhedsfaglig kontaktperson.
Kontaktpersonen har overblik over din situation og behandlingsplan og kan spørges til råds og hjælpe med forskellige gøremål.
Husk at medbringe
– Toiletsager
– Tøj
– Din medicin
– Hvis du har en kontaktbog fra hjemmeplejen
– Læsestof, håndarbejde eller andet du er glad for at beskæftige dig med
Spisning
Mad og drikke serveres i afsnittets fælles køkken. Du kan se menuplaner i afsnittet.
Vi serverer:
- Morgenmad ca. kl. 08.00
- Frokost ca. kl. 12.00
- Aftensmad ca. kl. 17.30
Tøjvask
Du kan få hjælp til at vaske dit tøj under indlæggelsen. Tøjvask er på eget ansvar, centret kan ikke påtage sig ansvar for ødelagt tøj. Spørg personalet.
Post
Hvis du er indlagt i længere tid, kan du modtage din private post hos os. Vi kan også hjælpe dig med at sende post.
Vores postadresse er:
Dit navn og afsnit
Psykiatrisk Center Amager
Digevej 110
2300 København S
Penge og værdigenstande
Centret kan ikke påtage sig ansvar for medbragte penge og værdigenstande. Men hvis du ikke selv har mulighed for at gå i banken, kan du indsætte et beløb på centrets konto og løbende hæve fra den i kassens åbningstider .
Kassen er placeret ved hovedgangen på Digevej i følgende tidsrum:
Mandag og fredag kl. 10.30-11.30, og onsdag fra 13.00-14.00.
Eventuelle glemte sager opbevares i et halvt år – derefter overgives værdigenstande til politiet.
Kiosk
Der kører en kioskvogn rundt i sengeafsnittene på Digevej på hverdage. Her kan du købe udvalgte kioskvarer. Spørg i afsnittet, hvad tid kioskvognen kommer der.
Hospitalspræst og gudstjeneste
Centret har tilknyttet en hospitalspræst, som kan kontaktes for individuelle samtaler om menneskelige eller religiøse spørgsmål.
Præsten kan også skabe kontakt til andre trossamfund end den danske folkekirke. Få flere oplysninger af din kontaktperson eller personalet i din afdeling.
Telefon
Sengeafsnittene har direkte telefonnumre – se på det enkelte afsnit.
Mobiltelefon, TV og internet
Du må ikke tage billeder med din mobiltelefon, når du er indlagt.
Der er TV i fællesrum på afsnittene, samt trådløst gæstenetværk – spørg personalet.
Husorden
De enkelte afsnit har en husorden, som udleveres ved indlæggelsen.
Besøgstider
Du er altid velkommen til at besøge dine pårørende på afsnittet. Vi har ingen faste besøgstider i Region Hovedstadens Psykiatri. NB! Enkelte afsnit kan dog være undtaget. Spørg personalet på afsnittet, hvis du er i tvivl om noget angående besøg.
Rygning
Centret er røgfrit område.
Parkering
Parkering på centrets parkeringsplads på Digevej kræver særlig parkeringslicens – se i øvrigt skiltningen på parkeringspladserne.
Gæsteparkeringslicens kan afhentes i Akut Modtagelsen.
Ved parkering på de tilstødende veje, henviser vi til kommunens skilte.
Under alle omstændigheder, skal du huske at stille P-skiven.
Samarbejdspartnere til patient eller bruger i det psykiatriske felt
Psykiatriens organisering
Behandlingspsykiatri
OPUS-team
OPUS er et tilbud om intensiv tværfaglig behandling til unge med begyndende psykoselignende symptomer, og – hvis den unge ønsker det – også psykoedukation til de nærmeste pårørende.
Et OPUS-team består som regel af psykiater, psykiatrisk sygeplejerske, psykolog, socialrådgiver, ergoterapeut eller afspændingspædagog og erhvervskonsulent. Hver ung borger får tilknyttet en fast kontaktperson i behandlerteamet.
OP-team
OP står for Opsøgende Psykiatri, og OP-team er udgående, opsøgende team. De er rettet mod bl.a. patienter med dobbeltdiagnose, dvs. mennesker, der både har en psykisk lidelse og et misbrug.
Psykiatriens organisering
Socialspsykiatri
