Læsning til i dag
Indkrydsning,
- Aktiviteter
- Fælles opsamling
- Eksempler på aktiviteter v. Dorte og Lone
- Intro til aktivitetsanalyse
- Udarbejde aktivitetsanalyse
Aktivitet
Indhold
Menneske, omgivelser og aktivitet
Det er interaktionen mellem borgeren og personalet, der gør, at de i fællesskab når frem til den rigtige behandling.
Menneske, omgivelser og aktivitet
Aktivitet og måden, vi udfører dem på, afhænger bl.a. af vores personlige forudsætninger (fx værdier og vaner), af det samfund, den kultur og tid, vi lever i, og af de livsbetingelser, vi lever under.
Aktivitet og måden, vi udfører aktiviteterne på, er således et resultat af det konstante samspil mellem mennesker, vores aktiviteter og de miljøer, vi lever, leger og arbejder i. Ændringer i den ene del påvirker de andre dele og dermed aktiviteten; det er dynamisk.
Ændringer i omgivelserne har indflydelse på mennesket og dets aktivitet: Hvis man fx anlægger lave fortove og små ramper og fjerner dørtrin ind til butikker, vil kørestolsbrugere lettere kunne færdes i byen, købe ind og evt. deltage i byens sociale liv.
Aktivitetsteori - Gary Kielhofner
Menneskelig aktivitet er et grundvilkår. Det er et basalt menneskeligt behov på linje med mad og samhørighed med andre mennesker. Vi har behov for fysiske og mentale aktiviteter såvel som at engagere os i aktiviteter, vi kan nyde, og som evt. kan give os flow-oplevelser.
Det er et basalt menneskeligt behov på linje med mad og samhørighed med andre mennesker.
Vores biologiske behov for aktivitet handler bl.a. om at kunne bevare vores hjerte-, lunge- og muskelfunktion, udvikle vores nervesystem og lære nye motoriske færdigheder. Men det handler også om, at vi skal hvile og restituere os. Eksempler på aktiviteter kan være gåture, fodbold, og cykling – men også søvn.
Aktivitet er med andre ord alt, hvad vi mennesker gør for at overleve, vedligeholde og udvikle os. Aktivitet har derfor en afgørende indflydelse på vores sundhed, trivsel og livskvalitet.
Aktivitet og deltagelse
Aktivitet og deltagelse handler om at kunne deltage i hverdagslivets aktiviteter alene eller sammen med andre. Det kan foregå i hjemmet, i arbejds- og fritidslivet eller som samfundsborger.
Vi udfolder vores behov for aktivitet på hver vores måde i de omgivelser, vi lever i. Det er vigtigt for vores trivsel og livskvalitet, at vi bliver ved med at kunne klare de aktiviteter, vores hverdagsliv består af, og at vi er i stand til at deltage i samfundslivet. Det kaldes hhv. aktivitet og deltagelse.
Når vi af en eller anden grund forhindres i aktivitet og handling, kan vi opleve aktivitetsproblemer (aktivitetsbegrænsninger) og mistrivsel i større eller mindre grad. Det kan fx være, når vi ikke kan dyrke sport ligesom tidligere eller klare de daglige aktiviteter lige så effektivt og på samme måde som tidligere.
ICF
Funktionsevne er i ICF’s forståelse: “en overordnet benævnelse for kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktiviteter og deltagelse. Funktionsevne angiver forskellige aspekter i samspillet med en person, med en given helbredstilstand og personens omgivelses- og personlige faktorer”. Dvs., funktionsevne er en persons evne til at udføre daglige aktiviteter og at deltage i samfundslivet
Betydningen af aktivitet og deltagelse i ældrelivet
Det er meget individuelt, hvornår man føler sig gammel.
Nogle mennesker lever et liv med sygdom og funktionsnedsættelse, mens andre er erhvervsaktive til op i 80’erne; nogle har et livligt socialt liv med mange venner og familie eller er fysisk meget aktive, og atter andre lever meget isoleret.
Fælles for de ældste medborgere er, at livet i alderdommen tager sig meget forskelligt ud, men at alle dog er nødt til at tilpasse sig et langsomt ændret funktionsniveau og måske oven i købet have svært ved at leve op til kravene fra omgivelserne.
Men på intet andet tidspunkt i livet vil vi som mennesker møde tab, som vi gør i alderdommen: tab af ægtefælle, familie, venner, helbred og aktiviteter, som giver stor risiko for tab af funktionsevne og livskvalitet.
Nyere forskning i aldring og livskvalitet viser dog, at ældre paradoksalt nok har en tendens til større glæde og trivsel. Og samlet kan man sige, at et godt ældreliv i høj grad afhænger af mulighed for at opretholde meningsfuld aktivitet og deltagelse. Her har du som social- og sundhedsassistent en vigtig rolle i at hjælpe borgerne til aktivitet og deltagelse ved bl.a. at give støtte til udvikling af handlekompetence.
Meningsfuld aktivitet
Det er med andre ord ikke ligegyldigt, hvad vi laver, eller hvordan vi laver det. Aktiviteterne skal give mening for os. Det er, når aktivitet giver mening, og vi har særlige følelsesmæssige oplevelser forbundet med aktiviteten, at vi lærer noget betydningsfuldt. For at vi kan opleve aktiviteter som meningsfulde, er det væsentligt, at der er sammenhæng mellem aktiviteten og vores værdier, følelser og evner
Når aktiviteten giver mening, bliver vi motiverede og får vilje, mod og lyst til yderligere aktivitet. At deltage i aktiviteter, der betyder noget for os, kan øge vores resurser og ligefrem give en følelse af større styrke og livskraft.
Motivationen eller drivkraften hos borgeren ligger i lysten til aktiviteten (indre lystmotivation). Drivkraften kan også ligge i den identificerede motivation, hvor målet kan have betydning for borgeren. Under alle omstændigheder er det afgørende, at borgeren selv bestemmer eller er medbestemmende om, hvilke aktiviteter der giver mening og kan tilgodese behovet.
MOHO, Model for Menneskelig aktivitet
MOHO er en dynamisk teori, der har fokus på, hvad der motiverer mennesker til aktivitet, og på, at de daglige gøremål er præget af vores værdier og er struktureret i rutiner og måder at leve på. Teorien forklarer, at vi både formes af og selv former den aktivitet, vi udfører, dvs. vi præges af omgivelserne, såvel som vi præger dem.
MOHO forklarer menneskers aktivitet og deltagelse som et samspil mellem mennesker, aktiviteter og omgivelser. Mennesket har nogle indre egenskaber, som har betydning for, hvorfor og hvordan man udøver aktivitet. De påvirker valget af aktivitet, selve aktiviteten og omgivelserne, som igen påvirker mennesket og disse indre egenskaber.
Mennesket
Aktivitetsudøvelsen afhænger af en række forhold, der vedrører mennesket selv (se figur herunder). De kan ifølge MOHO inddeles i følgende tre områder: vilje vaner udøvelseskapacitet (psyke-hjerne-krop-udførelse).
Aktivitetsudøvelsen afhænger af en række forhold, der vedrører mennesket selv (se figur herunder). De kan ifølge MOHO inddeles i følgende tre områder: vilje, vaner udøvelseskapacitet (psyke-hjerne-krop-udførelse).
Hvad er det, der motiverer os til lige netop den eller de aktiviteter, vi udfører? Vores vilje er en del af forklaringen. Begrebet vilje handler om de værdier, interesser og følelse af handlekraft, der først og fremmest motiverer os til aktivitet.
Vores vilje afspejles i alle de personlige tanker og følelser, vi mennesker har om og for ting, vi har gjort, vi gør nu, eller vi gerne vil gøre. Det handler om tre grundlæggende forhold:
- Handleevne: Personlig følelse af effektivitet, evner og færdigheder. Er jeg eksempelvis god til det?
- Værdier: Hvor værdifuld og meningsfuld, aktiviteten er for personen. Er det værd at beskæftige sig med?
- Interesser: Den følelse af interesse og tilfredsstillelse, personen oplever ved aktiviteten. Kan jeg lide det?
Du kan derfor bruge viden om en borgers værdier, interesser og følelse af handlekraft, når du planlægger rehabiliterende aktiviteter i samarbejde med borgeren. COPM eller livshistorien kan være redskaber til at få denne viden.
Når vi arbejder rehabiliterende med en borger, kan det have stor betydning for hans motivation og dermed for udfaldet af processen, at du kender til hans vaner og roller. Ved at kende til dem kan du nemlig lettere støtte aktiviteter, der interesserer ham og passer til ham.
Roller og vaner understøtter vores følelse af at have en bestemt social identitet og de opgaver og aktiviteter, der hører til den, og det hjælper os til at handle på bestemte og forudsigelige måder i forskellige situationer.
Roller bidrager til at organisere vores aktiviteter på tre måder:
- De har indflydelse på vores adfærd og samvær med andre.
- De har indflydelse på, hvilke aktiviteter og færdigheder der ligger indbygget i rollerne.
- De strukturerer vores tid.
Det er de resurser eller evner, man har til at kunne udøve en aktivitet. Det kan være mentale og fysiske resurser eller evner, man bruger til at udføre daglige aktiviteter og lære færdigheder, fx motivation og muskelstyrke.
For at man kan udføre en aktivitet, skal der også være et samarbejde mellem bevægeapparat, nervesystem, kredsløb og kognitive funktioner, se eksemplet nedenfor.
Vilje, vaner og udøvelseskapaciteten har indflydelse på personens aktivitet og deltagelse. Hvis et menneske får problemer med enten vane, vilje eller udøvelseskapaciteten, kan det derfor give problemer med aktivitet og deltagelse. Hvis en borger fx får en lammelse i underkroppen, vil han være nødt til at erkende, at han ikke har de samme fysiske evner mere.
Omgivelser
Tilsammen hjælper vilje, vaner og udøvelseskapacitet os til at være aktive. Men omgivelserne eller miljøet har også betydning for hele aktivitetsudøvelsen.
Omgivelserne omfatter både de fysiske omgivelser, de sociale omgivelser og tid (tid til rådighed for aktiviteten, kortsigtede eller langsigtede aktiviteter og den tid, vi lever i).
Tilsammen er menneske, omgivelser og aktivitet med til at danne borgerens aktivitetsmønster.
Det er vigtigt, at du kender dette, dvs. borgerens værdier, vaner og udøvelseskapacitet, og samtidig er bevidst om hans omgivelsesfaktorer.
Herved kan du vurdere hans behov for aktivitet, typer af aktivitet og motivation og derved tilrettelægge passende aktiviteter i samarbejde med borgeren.
Aktivitetsanalyse
Indhold
Aktivitetsanalyse
Aktivitetsanalysen er et grundlæggende redskab til at planlægge og udføre aktiviteter sammen med borgeren. Planlægning og udførelse af aktiviteten sker ud fra et match af tre elementer: aktiviteten, mennesket og omgivelserne
- Viden om aktiviteten og dens tilpasningsmuligheder, opnået gennem aktivitetsanalyse.
- Viden om borgerens ønsker, vaner, vilje og udøvelseskapacitet, opnået gennem eksempelvis undersøgelser (COPM, tests etc.), samtale og livshistorie.
- Viden om borgerens fysiske, kulturelle og sociale omgivelser.
COPM, Canadian Occupational Performance Measure, er et undersøgelsesredskab i form af et spørgeskema, som anvendes til at undersøge en borgers eller patients aktivitetsproblemer.
COPM fokuserer på borgerens egen opfattelse af, hvilke aktiviteter der er problemfyldte, og hvor væsentlige de er. Samtidig inddrager COPM også omgivelserne. På den måde sikrer man sig, at de mål, der arbejdes på, er væsentlige for borgeren, og dermed sikres også borgerens motivation.
Arbejdsgang i en aktivitetsanalyse
Når du laver en aktivitetsanalyse, skal du i første omgang analysere borgeren og aktiviteten hver for sig. Derefter sammenholder du borger og aktivitet og vurderer så, hvordan aktiviteten skal tilrettelægges, ud fra borgerens resurser og problemer I det følgende får du et eksempel på en aktivitetsanalyse af Rasmus’ situation.
Nærmeste udviklingszone (NUZO)
Når man arbejder målrettet med forebyggende og rehabiliterende aktiviteter, er det vigtigt, at borgeren er motiveret for aktiviteten, så han kan genvinde eller udvikle nye handlekompetencer. Det er derfor hensigtsmæssigt at arbejde inden for borgerens nærmeste udviklingszone, NUZO
NUZO er et pædagogisk og psykologisk begreb inden for læring udviklet af den russiske psykolog Lev Vygotsky, der forskede i forholdet mellem læring og udvikling hos børn. Han formulerede i 1920’erne teorien om nærmeste udviklingszone. Ved den nærmeste udviklingszone forstås området mellem det, man aktuelt kan, og det, man kan med støtte (fx fra social- og sundhedsassistenten).
Det er et pædagogisk redskab, du kan bruge, når du analyserer og efterfølgende planlægger aktiviteter og aktivitetsudførelse i samarbejde med en borger.
Man skelner mellem den aktuelle udviklingszone, som er det, man kan alene, og den nærmeste udviklingszone, som er det, man kan med støtte. Da den nærmeste udviklingszone er det, man er lige ved at kunne, er det her, udfordringerne er og skal være, hvis der skal foregå læring, dvs. hvis borgeren skal lære nyt. Derfor skal NUZO tænkes ind i aktivitetsanalysen, når man tilpasser aktiviteten til borgerens formåen
Flow
Flow er en mental tilstand, i hvilken personen er fuldstændig opslugt i det, vedkommende beskæftiger sig med. Det er karakteriseret som en fornemmelse af et energifyldt fokus, fuld involvering og succes med den igangværende aktivitet.
Flow er således en tilstand, der giver større motivation, glæde og trivsel. En forudsætning for flowtilstanden er, at udfordringen i aktiviteten matcher borgerens færdigheder, hvilket harmonerer med NUZO.
Er opgaven for svær, vil man anstrenge sig for meget og blive frustreret – mens det vil føles kedeligt, og evt. også frustrerende, hvis opgaven er for let. Kravene til borgeren må derfor være inden for hans aktuelle og nærmeste udviklingszone.