OBS OBS dagen er delt i 2 – så nogle vil have naturfag og andre psykiatri
Nye grupper duo/trio begge hold
Hold 1 lok. 2.22: Psykiatri
Hold 2 lok. 2.24: Naturfag Se faget “Naturfag SSA KP2208 naturfag”
Hold 1:
- Oplæg Skizofreni/Psykose + ICD-10 V. Lone
- Hændelse – “Oliver Indlægges” laves i grupper
- Løbende besøges Station “ Symptom inddeling” i klassen v. Rikke
Efter frokost:
Oplæg: Observationer
Dokumentar med Anders Agger
Powerpoint: Observationer og behandlingsplaner
Powerpoint: Skizofreni og psykoser
Resume af Psykisk Sygdom og Sygepleje kap. 5
Behandlingsplaner, sygeplejeplaner og handleplaner
Behandlingsplaner
Sygeplejeplaner
Handleplaner
Samarbejde med og inddragelse af patienten, brugeren eller borgeren er meget vigtigt i udarbejdelsen af behandlingsplaner, sygeplejeplaner og handleplaner.
Behandlingsplanen er det overordnede dokument, som styrer borgerens behandling
En behandlingsplan skal sikre at: relevant behandling bliver påbegyndt så hurtig som muligt behandlingen bliver tilpasset, når der er svar på undersøgelser, eller når patientens tilstand ændres de bedst mulige faglige resultater for patienten bliver opnået, så patientens funktionsevne og livskvalitet sikres bedst muligt patienten og evt. de pårørende bliver inddraget i planlægningen af behandlingen.
Psykiatrisk aktionsdiagnose og bidiagnoser
Siden 1994 er ICD-10-diagnosesystemet blevet brugt i Danmark, og behandlingsplanen tager udgangspunkt i det.
En sygeplejeplan er en retningsgivende plan for de sygeplejehandlinger, der skal udføres i relation til de problemer eller behov, patienten har, fx samtaler, fysisk aktivitet, træning af færdigheder m.v.
En sygeplejeplan tager udgangspunkt i sygeplejeprocessens systematik og bliver som oftest udarbejdet sammen med patienten
Det er meget vigtigt, at patienten er enig i, hvad de vigtigste problemområder er, og er enig i de mål, der bliver opstillet.
Det er patientens ønsker og mål for fremtiden, der er afgørende, selvom der i mange situationer er mange delmål på vejen til hel eller delvis recovery.
Det er meget vigtigt, at patienten er enig i, hvad de vigtigste problemområder er, og er enig i de mål, der bliver opstillet.
Det er patientens ønsker og mål for fremtiden, der er afgørende, selvom der i mange situationer er mange delmål på vejen til hel eller delvis recovery.
Ifølge servicelovens § 141 skal en kommune tilbyde at udarbejde en kommunal handleplan, når kommunen yder hjælp til en borger, der har:
betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
alvorlige sociale problemer og derfor ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig
behov for betydelig støtte med henblik på at forbedre borgerens personlige udviklingsmuligheder.
En kommunal handleplan er en plan, der beskriver:
formålet med kommunens indsats
målene med støtten hvilken indsats der er nødvendig for at nå målet
den forventede varighed af indsatsen
særlige forhold, fx vedr. botilbud, beskæftigelse og personlig hjælp.
Pædagogisk handleplan
Når borgeren bor på et socialpsykiatrisk bosted, skal bostedet udarbejde en individuel handleplan for borgeren. Det kaldes ofte en pædagogisk handleplan.
Resume af Psykisk Sygdom og Sygepleje kap. 22
Skizofrene sindslidelser
Hvad er skizofrene sindslidelser?
Det skizofrene syndrom
Symptomer på skizofreni
Skizofreni er en kompleks psykisk lidelse, der påvirker en persons opfattelse af virkeligheden og deres evne til at tænke klart.
Ordet skizofreni betyder oprindeligt “spaltet sind” og skulle beskrive en spaltning mellem fornuft og følelser hos mennesker med skizofreni. Det er en myte, at skizofreni har noget at gøre med “flere personligheder”.
Skizofreni ligger i ICD-10-diagnosesystemets hovedgruppe F2
Skizofreni defineres som et syndrom. Dvs. en samling af forskellige symptomer og ikke en klart afgrænset sygdomstilstand.
Diagnosen skizofreni kræver, at patienten har:
Skizofrene førsterangssymptomer (mindst et)
og/eller
Bizarre vrangforestillinger
og/eller
Mindst to af følgende:
Hallucinationer af enhver art med vrangforestillinger (uden depressivt eller manisk indhold)
Sproglige tankeforstyrrelser
Kataton adfærd – (Katatoni er særlige bevægelsesforstyrrelser ved visse psykiske sygdomme specielt psykoserne, fx skizofreni)
Negative symptomer (som ikke skyldes depression eller psykofarmaka).
Symptomerne skal have varet mindst en måned. Symptomer på andre lidelser skal udelukkes.
Positive symptomer
Negative symptomer
Andre symptomer
Hallucinationer
En hallucination er en sensorisk oplevelse, der forekommer i fravær af en faktisk stimulus eller ydre påvirkning. Det er en subjektiv oplevelse, hvor en person ser, hører, føler, lugter eller smager noget, der ikke eksisterer i den virkelige verden.
En vrangforestilling er en fastholdt, urealistisk overbevisning, der ikke er i overensstemmelse med den gængse virkelighed eller kulturelt accepterede normer. Vrangforestillinger er en form for tankeforstyrrelse og kan opstå som en del af visse psykiske lidelser som skizofreni, bipolar lidelse eller alvorlig depression.
Vrangforestillinger er typisk meget faste og modstandsdygtige over for logiske argumenter eller beviser, der modsiger dem. De kan være både bizarre og ikke-bizarre:
Bizarre vrangforestillinger: Disse er usandsynlige og urealistiske overbevisninger, der er helt adskilt fra den virkelige verden. For eksempel at tro på, at man er en udvalgt person fra en anden planet eller at man kan kontrollere andres tanker med sin egen tankekraft.
Ikke-bizarre vrangforestillinger: Disse er mere plausible, selvom de stadig er fejlagtige og ikke i overensstemmelse med virkeligheden. De kan omfatte overbevisninger om at blive forfulgt, at ens tanker bliver læst af andre, at man er i fare eller at man har en særlig mission.
Udtrykket negative symptomer betyder, man mangler noget som vi normalt har.
Affektforstyrrelser: Forandringer i følelseslivet som fx apati, magel på glæde eller energi.
Social tilbagetrækning
Forstyrrelser i tankegang og tale samt kognitive forstyrrelser
Symptomerne skal have varet mindst en måned
Årsager til skizofreni
Prognose for skizofreni
Vedvarende paranoid psykose
Årsagerne til skizofreni er komplekse og multifaktorielle. Det er sandsynligt, at både genetiske og miljømæssige faktorer spiller en rolle i udviklingen af skizofreni. Her er nogle af de faktorer, der menes at bidrage til sygdommen:
Genetik: Skizofreni har en tendens til at løbe i familier, hvilket tyder på, at genetiske faktorer spiller en rolle. Mennesker med en familiær historie af skizofreni har en øget risiko for at udvikle sygdommen. Dog er det vigtigt at bemærke, at der ikke er et enkelt skizofrenigen, men snarere et komplekst samspil af mange gener, der kan bidrage til sårbarheden over for sygdommen.
Neurokemiske ubalancer: Forstyrrelser i neurotransmittersystemet i hjernen, især dopamin og glutamat, menes at spille en rolle i udviklingen af skizofreni. Disse ubalancer kan påvirke hjernens kommunikation og signalering, hvilket resulterer i symptomerne på sygdommen.
Neuro udviklingsmæssige faktorer: Skizofreni menes at have sin oprindelse i afvigelser i hjernens udvikling under fosterstadiet eller tidlig barndom. Faktorer som komplikationer under graviditet eller fødsel, infektioner, ernæringsmæssige mangler eller udsættelse for giftige stoffer kan øge risikoen for udviklingen af skizofreni senere i livet.
Miljømæssige faktorer: Bestemte miljømæssige faktorer kan bidrage til udviklingen af skizofreni hos genetisk sårbare individer. Disse faktorer inkluderer eksponering for traumatiske begivenheder, kronisk stress, misbrug af stoffer, tidlig barndomstraume og opvækst i et ustabilt eller dysfunktionelt miljø.
Undersøgelser tyder på, at ca. 20 % af alle mennesker med symptomer på skizofreni aldrig kommer i kontakt med behandlingssystemet. De lever et liv, hvor de klarer sig med sygdommen, somme tider gennem et isoleret liv uden nogen stor omgangskreds. Det formodes også, at nogle mennesker med skizofreni bliver raske af sig selv.
Blandt de mennesker med skizofreni, som kommer i kontakt med behandlingssystemet, bliver ca. 20 % helt raske. Ca. 30 % kommer til at fungere med nogle få symptomer, men klarer sig med en lille smule støtte fra fx distriktspsykiatri, væresteder og lignende. 30 % får et forløb præget af gentagne psykotiske perioder og indlæggelser i psykiatrisk afdeling. Kun 20 % af dem, som får diagnosen skizofreni, har vedvarende psykoser.
Mennesker med vedvarende paranoide psykoser er meget mistroiske og har en forventning om at blive udnyttet og krænket. De er derfor hele tiden på vagt over for, hvad andre siger og gør.
Eksempler på vedvarende paranoide vrangforestillinger
Forfølgelsesforestillinger: Personen har en fast tro på, at de bliver konstant overvåget, forfulgt eller truet af andre. De kan mene, at nogen eller noget ønsker at skade dem, spionere på dem eller manipulere med deres tanker eller handlinger.
Kontrolforestillinger: Personen tror, at der er en ekstern kraft, der kontrollerer deres tanker, følelser eller handlinger. De kan føle, at deres tanker bliver læst af andre, at de bliver styret af en fjernstyret enhed eller at deres krop eller sind er blevet overtaget af en anden person eller magt.
Jalouxforestillinger: Personen er overbevist om, at deres partner er utro eller er interesseret i en anden person. De kan konstruere komplekse og urealistiske historier om utroskab, forræderi eller bedrag og kan overvåge eller følge efter deres partner for at bevise deres overbevisning.
Grandiose forestillinger: Personen har en overdreven tro på deres egne evner, vigtighed eller status. De kan tro, at de har en særlig mission, at de er en guddommelig person, at de har overnaturlige kræfter eller at de er blevet udvalgt til at redde verden.
Hypokondriske forestillinger: Personen er fast overbevist om, at de lider af en alvorlig sygdom eller tilstand, selvom der ikke er objektive beviser eller lægelige diagnoser. De kan fokusere meget på kropslige fornemmelser, misforstå normale kropslige funktioner som tegn på alvorlig sygdom og være vedvarende bekymrede for deres helbred
Akutte og forbigående psykoser
Behandling af skizofreni og andre psykoser
Psykiatrisk sygepleje til mennesker med skizofreni og andre psykoser
Ved akutte og forbigående psykoser vil symptomerne forsvinde i løbet af få dage eller højst tre måneder. Tilstanden kan svinge fra time til time, og foruden hallucinationer og vrangforestillinger vil personen ofte være forvirret, angst og få opmærksomhedsforstyrrelser.
