Læsning til idag
Dagens tema: Misbrugslidelser og dobbeltdiagnoser
Plan for dagen:
- Intro til dagen
- Diskussion – hvad er afhængighed?
- Se inspirationsvideoen om afhængighed i fælleskab.
Morgensang kl 9 –
- Ordbetydningskort: Dobbeltdiagnoser og misbrugslidelser
- Se dokumenateren Olivers testamente og en gennemgang af den i gruppen
- Aktivitet: Tildeling af rusmiddel – I arbejder i gruppen med at opnå forståelse for et rusmiddel, udbredelse, virkning osv.
- Vidensdeling: Tre til te af opnået viden omkring rusmiddel.
- Kort Oplæg: Dobbeltdiagnoser og misbrug
- Fishbowl: Begrebsafsklaring og diskussion om dobbeltdiagnoser og misbrugslidelser sammen med underviser
Misbrugslidelser og dobbeltdiagnoser - Resume
Indhold
1. Psykoaktive stoffer – rusmidler
Rusmidler er kemiske stoffer, der påvirker bevidsthedsniveau, stemningsleje, følelser og kognitive funktioner samt motorik.
1. Psykoaktive stoffer – rusmidler
Ifølge ICD-10-diagnosesystemets hovedgruppe F1 findes der forskellige typer af psykoaktive stoffer, som vi i daglig tale kalder rusmidler. Eksempler på rusmidler kan ses i skemaet nedenfor:
Mange mennesker med misbrug har et såkaldt blandingsmisbrug, hvor de indtager forskellige slags rusmidler.
2. Hvornår har man et misbrug?
Ved misbrug forstås en overdreven og skadelig brug af medicin, stoffer, alkohol eller andre midler, der indtages med det formål at få en rus, en oplevelse, at komme væk fra det hele eller slippe for hverdagens problemer.
WHO's definition på misbrug:
En misbruger er den, der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til:
- mærkbare psykiske forstyrrelser
- nedsat fysisk sundhed
- ødelagte menneskelige relationer
- og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk.
3. Misbrugslidelser
De mest almindelige misbrugslidelser er:
- afhængighedstilstand
- abstinenstilstand
- delirium tremens.
Afhængighedstilstand
Ifølge ICD-10-diagnosesystemet, hovedgruppe F1, er definitionen på afhængighed, at mindst tre af følgende symptomer skal have været til stede i mindst en måned inden for de seneste 12 måneder:
- stærk trang (“craving“) til det foretrukne rusmiddel
- svækket evne til at styre indtagelsen og dermed standse eller nedsætte forbruget (kontroltab)
- rusmidlet dominerer hverdagen
- toleransudvikling for rusmidlet, hvilket betyder, at der skal større og større mængder til, før den ønskede effekt er nået
- Metabolisk tolerans, hvor der sker en ændring i stofskiftet, så kroppen hurtigere nedbryder rusmidlet.
- Farmakologisk tolerans, hvor følsomheden for rusmidlet nedsættes i centralnervesystemet.
- indtagelse af rusmiddel fortsætter trods erkendelse af den skadelige virkning
- abstinenssymptomer opstår, hvis rusmiddel ikke indtages, eller abstinenser forsvinder, når rusmiddel indtages.
Abstinenstilstand
Hvor hurtigt opstår afhængighed?
Alkoholrelaterede skader
Der findes mange alkoholrelaterede skader, som alle kan have meget alvorlige konsekvenser for det menneske, som har et alkoholmisbrug.
- Mavesår og mavekatar (ulcus duodeni og gastritis).
- Betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis).
- Fedtlever (steatosis hepatitis).
- Skrumpelever (levercirrose) som kan medføre ansamling af væske i bughulen (ascites) og åreknuder i spiserøret (oesophagusvaricer). Blødende oesophagusvaricer er en almindelig dødsårsag blandt borgere med kronisk alkoholmisbrug.
- Beskadigelse af det perifere nervesystem (polyneuropati).
- Wernickes encefalopati, en akut tilstand, der opstår pga. mangel af B1-vitaminet Tiamin. Tilstanden er præget af bevidsthedsforstyrrelse og lammelse af øjets muskel, der viser sig som rykvise bevægelser af øjet (nystagmus). Derudover opstår der usikre, famlende bevægelser (ataksi). Der er risiko for, at denne alvorlige tilstand forveksles med fuldskab.
- Korsakoffs syndrom. Hvis ikke Wernickes encefalopati straks bliver behandlet med indgift af B-vitamin, kan det føre til en uhelbredelig demenstilstand, Korsakoffs syndrom.
Misbrugscentre og organisationer
Medicinsk behandling i forbindelse med misbrug
Der tilbydes ofte antabus til mennesker med et misbrug af alkohol. Antabus virker ved at gribe ind i kroppens nedbrydning af alkohol, så der opstår voldsomt ubehag ved alkoholindtagelse. Antabus har ingen effekt på trangen eller abstinenserne, men er alene et hjælpemiddel til at forhindre alkoholindtag.
Psykologisk behandling af misbrug
Der findes mange forskellige psykologiske behandlingsmetoder, når det gælder behandling af misbrug. Der kan være tale om støttende samtaler, individuel terapi, gruppeterapi eller familieterapi. Der er evidens for, at kognitiv terapi har en god effekt i relation til, om borgeren ophører med eller nedsætter sit alkoholforbrug.
Harm reduction
Til de mennesker med misbrug, som er meget dårligt stillede, og hvor afvænning fra misbrug ikke er muligt, tilbydes i stedet pleje og behandling.
Ved harm reduction gives plejen ud fra erkendelsen af, at nogle mennesker med misbrug lider af en sygdom, som det enten ikke er muligt at behandle, eller som personen ikke er parat til eller motiveret for at blive behandlet for.
Formålet er da at minimere konsekvenserne af de skader, som misbruget medfører, og give støtte til en tilværelse, som giver den enkelte livskvalitet.
Observation af borgeren med abstinenstilstand
Grader af abstinens
5. Delirium tremens
Abstinenstilstande kan på få timer udvikle sig til den livstruende, akutte psykotiske tilstand, der kaldes delirium tremens eller akut organisk psykosyndrom. Tilstanden kræver intensiv observation, pleje og behandling.
Ud over forværring af abstinenssymptomerne med stærkt forhøjet blodtryk, puls og temperatur vil borgeren blive konfus og desorienteret, så han ikke er orienteret i tid og sted. Han vil få synshallucinationer og evt. vrangforestillinger knyttet til synshallucinationerne. Synshallucinationerne er meget livagtige, uhyggelige og skræmmende. Der er ofte tale om at se kæmpeedderkopper, slanger og rotter, der løber rundt i rummet. Tilstanden kan medføre panisk angst.
Behandling af delirium tremens
Da delirium tremens ubehandlet kan føre til døden, er det livsnødvendigt, at patienten bliver bragt til ro. Der bliver givet store doser beroligende medicin, og som regel gives også væske intravenøst.
Det kan blive nødvendigt at bæltefiksere borgeren for at bringe ham til ro. Hvis tilstanden ikke lader sig behandle med medicin og ved at bringe borgeren til ro, kan der gives elektrostimulationsbehandling (ECT) som engangsbehandling.
6. Pleje og støtte til borgeren med delirium tremens
Patienten med delirium tremens vil blive skærmet, dvs. at et personalemedlem, fx dig som social- og sundhedsassistent, opholder sig sammen med patienten et sted, hvor uvedkommende stimuli begrænses. Patienten kan fx blive skærmet på sin sengestue. Patienten skærmes også for at øge sikkerheden omkring ham og for at dæmpe hans angst. Patienten bliver ofte stærkt eller panisk angst. Du må forsøge at berolige ham ved at fortælle, at der ikke er fare på færde, og at du vil hjælpe ham og passe på ham.
Det er meget vigtigt, at patienten bliver bragt til ro og får sovet i længere tid, da der ellers er risiko for, at han dør som følge af kredsløbschok. Patienten skal ikke vækkes, når han er faldet i dyb søvn. Patienten skal tilses ofte, fx hvert femte minut, alt efter hvad lægen beslutter. Patienten har måske fået store doser benzodiazepin, som påvirker respirationen. Derfor skal du altid observere hans vejrtrækning – også når han sover. Du skal også sikre dig, at han ikke får maveindhold i luftvejene, hvis han kaster op.
7. Mennesker med dobbeltdiagnose
En dobbeltdiagnose er en tilstand, hvor mennesker er afhængige af rusmidler og samtidig har en behandlingskrævende psykisk sygdom. Dobbeltdiagnoser kan findes ved alle psykiske lidelser, men forekommer ofte i følgende kombinationer:
- personlighedsforstyrrelser og misbrug
- psykoser og misbrug
- depression og misbrug
- angst (eller stress) og misbrug
- PTSD (posttraumatisk stressreaktion) og misbrug.
Nogle mennesker med dobbeltdiagnoser har haft en psykisk lidelse inden misbruget, mens andre udvikler psykiske lidelser som en følge af misbruget.
8. Årsager til dobbeltdiagnoser
Rusmidler kan give mennesker med lettere psykiske lidelser en kortvarig lindring af angsten og forpintheden.
Det kaldes for selvmedicinering. Alkohol kan fx i første omgang dæmpe angst ved lettere psykiske lidelser, men omvendt udvikler alkoholmisbrug på sigt også netop angst. Hash kan have en afslappende og sløvende virkning, men i moderate til høje doser kan der udvikles panisk angst, depressioner og psykose.
Men hos mennesker med en lav psykosetærskel vil brugen af rusmidler altid medføre eller forværre en psykotisk tilstand. Angsten og forpintheden bliver værre, når rusen og den umiddelbare lindring er ophørt. Det sker også, selv når mennesker med psykisk sygdom er i medicinsk behandling for deres sygdom.
9. Behandling ved dobbeltdiagnoser
Medicinsk behandling
Mennesker med dobbeltdiagnose har ofte behov for medicinering både i forhold til deres psykiske symptomer og deres misbrug. Det kan fx dreje sig om antipsykotika eller antidepressiva samt antabus eller metadon.
Psykoterapi
Der er gode resultater med kognitiv terapi ved dobbeltdiagnoser. Kognitiv terapi er en behandlingsmetode, hvor sammenhæng mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger bliver tydelig.
Eksempler på fokuspunkter ved dobbeltdiagnose i den kognitive terapi:
- motivation med fokus på fordelene ved at håndtere de psykiske problemer
- identifikation af tanker og følelser med fokus på risikosituationer
- stressreduktion: at sætte realistiske mål og have realistiske forventninger
- mestring af symptomer ved at anvende beroligende strategier
- træning af sociale færdigheder, fx kommunikation, problemløsning og selvbeskyttelse.
10. Psykiatrisk sygepleje til mennesker med psykisk sygdom og misbrug
Mennesker med dobbeltdiagnose vil pga. afhængigheden meget ofte have modsatrettede følelser over for, om de ønsker at stoppe med misbruget.
Under samtalerne med borgeren kan du med fordel tale med ham om:
- Hvilken slags rusmidler han bruger.
- Hvor ofte han bruger rusmidler.
- I hvor lang tid ad gangen han bruger rusmidler.
- I hvilke situationer han bruger rusmidler; hvornår risikoen er størst.
- Hvilke tanker eller antagelser der udløser de følelser, som han dulmer med rusmidler.
De pårørende har ofte været påvirkede af borgerens misbrug over lang tid, og det kan have været en meget stor belastning. Pårørende kan derfor have et stort behov for anerkendelse af deres situation og for at blive lyttet til.
Som sundhedsprofessionel har du også behov for at få information fra familien om, hvor de står i forhold til at støtte mennesket med misbrug. Har de stadig troen på, at han kan hjælpes? Stiller de nogle betingelser i forhold til fremtiden sammen, og i så fald hvilke?